Kagekursus - Hverdage

Kagekursus - Hverdage

Stykpris v/ 1 Billet 700,00 DKK

Stykpris v/ 8 Billet 625,00 DKK 700,00 DKK

Kagekursus - Hverdage
Varer
Antal

Kagekursus

 

Dette bagekursus har fokus på gammeldags kager og tærter. Kursets varighed er 5 timer.

 

Du lærer at håndtere den udfordrende mørdej, og hvordan man kan rulle den ud, så den altid bliver lige tyk. Vi laver lækker marcipanholdig mazarinmasse og gærdej til kager, og vi kommer ind på teorierne om, hvorfor en rørt kagedej skiller.

Du lærer hvordan du kan lave kager klar, og bage dem den dag, de skal bruges. Og du lærer, hvordan du laver glasur, der bliver blank og ikke løber.

 

På kagekurset laver vi:

  • 6 forskellige tærter - mørdej og mazarinmasse er grundbase, og tærterne pyntes ved hjælp af forskellige teknikker.
  • Hindbærsnitter - med lækker blank glasur og drys af hindbærknas.
  • Napoleonshatte - med rigtig marcipan og tyk chokolade.
  • Kanelstang - med fræk kanelremonce, nøddeflager og glasur.
  • Kanelsnegle - lige som vi husker dem.
  • Brunsviger - som får enhver fynbos øjne til at løbe i vand.
  • Krydderboller - fantastiske med smør, ost, marmelade eller pålæg.

 

Det får du:

  • Der er kaffe og te til fri afbenyttelse under kurset, og der bliver serveret en hjemmebagt sandwich med Cola og danskvand til på et passende tidspunkt.
  • Beskrivende opskrifter med billeder, så du nemt selv kan gå i gang derhjemme.
  • 3 forskellige tærter.
  • Alle de øvrige produkter, du selv har lavet - og ikke spist.
  • Masser af inspiration, sikkerhed og gå-på-mod.

 

Tips.: Tag en folde-kasse med til at hjembringe dit bagværk.

Der er mulighed for at handle i vores butik. Vi tager imod kontanter og MobilePay.