Trustpilot

Dobbelte hindbærsnitter

Dobbelte hindbærsnitter

7 stk

 

Dobbelte hindbærsnitter med 3 lag dej og mandelmel som giver en dejlig smag og et lækkert bid.

 

 

Dobbelte hindbærsnitter

 

Tid i alt: 2 timer

Arbejdstid: 20 minutter

Holdbarhed: 3 dage

Kan fryses: nej

Ingredienser

Fremgangsmåde

Linsedej
220 g hvedemel 10% proteinindhold
120 g flormelis
80 g Mandelmel

200 g smør i tern
1 lille æg
evt 3 g vaniljesukker

Glasur
150 g flormelis
20 g kogende vand

Mel, flormelis og Mandelmel vejes at, i en frysepose og i fryseren i mindst 60 minutter.

Koldt smør skæres ud i tern og står ved stuetemperatur i 5 minutter, blandes med den iskolde pulverblandingen. Sættes på røremaskinen med kagespartel. Rør indtil smørklumperne er små. Det er vigtigt at massen ikke begynder at samle sig.
Tilsæt et lille æg (hvis du kun har store æg, kan du røre det sammen med en gaffel i et glas og tage 2/3 af det). Rør indtil det samlet til en klump. Vigtigt at det ikke røre mere end det, for ellers bliver mørdejen blød og skal stå på køl og samle sig indtil den er fast igen.

Dejen kan rulles ud på 4 mm tykkelse, brug evt 2 stk Mørdejspinde på hver side at dejen, så du er sikker på at dejen er lige tyk og derved bager ens i ovnen.

Rul dejen op på en Rullepind og rul den af på en bageplade med bagepapir.
Deles i 3 lige store baner på langs.

Bages i ca 10 minutter ved 225 grader med over og -undervarme.

Glasur: Bland flormelis og vand og rør det sammen.

Lige efter de er kommet ud af ovnen skal de samles og deles.
Så hav glasur og marmelade klar i en Sprøjtepose.

Marmeladen sprøjtes på 2 af bundende, 2 streger på hver, ikke for tæt på kanten.
Smøres ud med en paletkniv, lidt fra kanten, så det ikke flyder ud over kanten.

 

 

Den sidste bund ovenpå, 2 streger glasur på som også sprøjtes ud og smøres jævnt ud, kommer det ud over kanten kan det fjernes med paletkniven.

De skæres nu ud i 7 stk med en franskbrødskniv eller en Metalskraber.