Trustpilot

Sønderjysk rugbrød
med eller uden surdej

 

Sønderjysk rugbrød lyder måske gammeldags og slet ikke groft og fiberrigtigt. Men rent faktisk indeholder rugmel ret meget fiber.
Og at resten af brødet er det eneste rigtige at bruge til øllebrød er vel i sig selv et godt argument for at bage dem.

Her er opskriften på de lækreste sønderjyske rugbrød såvel med som uden surdej.

Mere info: Tryk på vare med FED skrift i opskriften.

 

Sønderjysk rugbrød med eller uden surdej
2 små

 

Tid i alt: 2,2 timer

Arbejdstid: 30 minutter

Holdbarhed: 3 dage

Kan fryses: Ja

Ingredienser

Fremgangsmåde

Med surdej:
750 g vand ca. 30 grader
25 g gær
25 g salt
12 g Maltmel mørk
20 g Rugsur
200 g hvedemel 12 %
1000 g rugmel
340 g Surdej
150 kartoffelmos (kold)

Uden surdej:
900 g vand ca. 30 grader
25 g gær
25 g salt
12 g Maltmel mørk
75 g Rugsur
200 g hvedemel 12 %
1100 g rugmel
150 kartoffelmos (kold)

Alle ingredienserne røres sammen med kagespartel 5 min langsomt og 10 min hurtigt.
Efter æltning hviler dejen i 10 minutter med plastik over på Bagebordsplade.

Deles i 2 stk.
Virkes op runde og rulles aflange. Sættes 2 stk på bagepapir med virket (samlingen) i nedad.
Hæver ca 50 minutter i Bordstik Pizza- og brødspartel med Bagetelt over og ½ L. kogende vand under teltet til varme og fugt.

Tænd ovnen mindst 40 minutter inden afbagning med både DAMP og Bagestål i ved 230 grader.
Bages på bagestål med damp ved indsætning i 50 minutter ved 200 grader med over og undervarme. De første 2 minutter med varmluft.

Lav evt øllebrød af sønderjysk rugbrød, så bliver det ikke bedre