Trustpilot

Pizza Roma 90 % hydration

 

Bagerierne i Rom laver denne specielle type pizza. De laver dem bare op til 2 meter lange. Så kan kunderne i butikken selv bestemme størrelsen af brødet som sælges. Som så vejes af og betales pr vægtenhed.

Romerne bruger brødet, flækket til sandwich, smurt med Nutella, som madbrød eller med traditionel pizzafyld osv...

Det høje vandindhold (90 %) giver pizzaen meget store lufthuller, så pizzaen virker tyk, men den er meget luftig og let og ikke som en deeppan pizza, som er noget tungere, med meget mere dej i.

Klik på teksten som er fremhævede og du kommer direkte ind på varen i webshoppen.

 

Pizza Roma

2 stk pladestørrelse

 

Tid i alt: 1 Døgn

Arbejdstid: 60 minutter

Holdbarhed: 3 dag

Kan fryses: ja

Ingredienser

Fremgangsmåde

800 g vand 5 ° C.         
25 g Frost
40 g Gluten
50 g Hvedesur
900 g hvedemel 12% protein
10 g gær
25 g groft salt

100 g vand 2.

Alle ingredienser vejes af og samles i røreskålen undtagen vand 2.

Ælt ved lav hastighed i 10- 15 minutter med Kagespartel, ind til dejen sidder som en klump rundt om kagespartlen.

Skift til dejkrog og ælt yderlig i 7 minutter ved høj hastighed.

Tilsæt vand 2. lidt efter lidt imens der æltes, når alt vand er i skal der æltes yderlig 2 minutter.

Dejtemperatur 27-28 grader.

Spray en Dejkasse med Oliespray og kom dejen i.
Liggetid: 1:30 minutter.

Vend dejen ud på lidt vand og del den i 2 lige store stykker og virk dem op aflange (stram dejen).
Sæt dem tilbage i dejkassen i hver side af kassen.
Pizza- og hævepose om dejkassen og i køleskabet til dagen efter.

Tænd ovnen med Bagestål på 280 ° C. med over og -undervarme.
Dejen tages ud af køleskabet og vent en times tid.

Drys lidt Hård durum og  hvedemel over dejene og vend dem ud på bordet.
Hver dej drysses med begge slags mel igen.
Der kan bruges 2 store Plast skrabere til at løfte dejen over på et stykke bagepapir.
Træk dejen ud i bagepapirets størrelse.
Der trykkes ca 10 gange med 8 fingerspidser langs hele dejen. 
Drys med et godt lag olivenolie og alt efter hvad pizzaen skal bruges til kan der drysses med salt, parmesanost eller alm pizzafyld.

Bages ved 280 grader over og -undervarme i 8-10 minutter.
En plade af gangen.
Husk at varme bagestålet op mindst 10 minutter inden bagning 2. gang.