Trustpilot

Brødsticks / Snacksticks

Brødsticks / Snacksticks

2 x 14 stk

 

Dejlig fastfood, madpakke ellers snack som er nem at spise med en hånd. Oplagt til studenterrunder her i foråret, hvor man gerne vil have lidt fast føde i de unge mennesker. Gode til at tage med på tur, skov, strand til sport og lig.

 

Brødsticks / Snacksticks

 

Tid i alt: 2,5 timer

Arbejdstid: 60 minutter

Holdbarhed: 2 dage

Kan fryses: Ja 

Ingredienser

Fremgangsmåde

25 g Frost
30 g Gluten
50 g Hvedesur
900 g hvedemel 12% proteinindhold
25 g gær
650 g vand 1.

25 g salt
100 g vand 2.
50 g olivenolie

Det hele undtagen salt, vand 2. og olivenolie vejes af i røreskålen.
Der æltes 10 minutter langsomt, og 10 hurtigt.
Tilsæt salt, og vand 2. lidt af gangen, pas på det ikke sprøjter.
Tilsæt olien og ælt nu i 5-6 minutter indtil dejen er glat.
Dejtemperatur 27-28 grader.
Dejen hæver i Dejkasse under Plastik i 30-45 minutter.

Del dejen 2 stk
Hvert stykke rulles ud med rigeligt mel under og over på ca 60x50 cm.

Fyld på halvdelen af dejen, dejen foldes så den er dobbelt på hver side af fyldet.

Fyld 1.: en hel Pikantost, 4-6 skiver tynd skinke.
Fyld 2.: ½ tomat konc. En pakke chorizo i skiver, 200 g revet mozzarellaost, 100 g fetaost.
Lav evt dit eget fyld

Så er dejen ca 60x25 cm.
Pensles med vand og valgfrit drys på (Blå birkes, Majsdrys, Græskarkerner, Sesam, sort sesam, Chia).
Vendes om og en anden type drys på den anden side. Gerne i en kontrastfarve.

Skær dejen i ca 14 strimler af 25 cm.
Hver sticks tvistes og på en plade med bagepapir 7 stk pr plade.
Hæves i Bordstikket med Bagetelt over, men ingen varm vand under teltet i ca 30 minutter.

Bages i 8-10 minutter ved 275 grader varmluft uden DAMP 2 plader af gangen. Bages gerne lidt mørke hvis de skal spises snart og lidt lysere hvis de skal gemmes.